Archive for the ‘nyheder’ Category

Google indtjening stiger

lørdag, oktober 16th, 2010

Se lige denne her.

På bare de tre måneder i selskabets seneste regnskabskvartal scorede Google 2,17 milliarder dollars i nettoresulat – altså god gammeldags profit. Det er en vækst på over 30 procent i forhold til det foregående kvartal.

Grunden til den fede pengestrøm er ifølge Google øgede indtægter fra søgeordsannoncering. Android er også begyndt at bidrage til selskabets økonomi, men annoncer er fortsat kernen.

Det er jo helt vildt. Google bliver ved med at udvide og ved med at tage markedsandele. hvornår slutter det mon?

politiet lægger alt på Twitter

lørdag, oktober 16th, 2010

Se denen nyhed – intet er en hemelighed her.

I Manchester har ordensmagten slået dørene op for vid gab og fortæller alt, hvad betjentene render og laver i løbet af en arbejdsdag. Både udrykning og de talrige opkald af varierende karakter, som ordensmagten får hver dag.

Eksperimentet er sat i gang for at vise omverdenen, at betjentene laver meget andet end at jagte tyveknægte, og at det langt fra er alle politiopgaver, der havner på avisforsiderne. Med andre ord er betjentene trætte af udelukkende at blive målt og vejet på de antal domme og bøder, deres arbejde fører til.

Et tydeligt eksempel på det kan man finde på de tre Twitter-profiler, som er blevet brugt. Her kan man læse, at betjentene har hentet butikstyve, rykket ud til områder, hvor der er blevet kastet med sten efter biler, og dæmpet gemytterne, hvor to personer kom op at skændes om en parkeringsplads.
En lidt mere uheldig betjent måtte oplyse centralen, at håndtagene i hans politivogn var blevet indsmurt i menneskelig afføring.

Det er jo lidt specielt. Men hvad synes du derude?